Ib Marcussen og Sachi startede ved 11 tiden mod næsset, som de dog skulle nøjes med at se ind i fra højdepunkterne her på højderyggen på Østsiden af kløften.
De blev fotograferet af Alfred Rosenkrantz, og de lignede også rene mars-mænd i deres frømandsdragter. Klokken 11:45 startede Bugge, Abila og jeg mod Turritellaprofilet via “Rundetårn” og Scaphitesnæsen. Abila hoppede som sædvanligt hurtigt afsted som et kid op af det stejle, jeg holdt længe trit med ham; men sakkede senere noget bagud. Bugge tabte vi som sædvanlig hurtigt.
Der var en storslået udsigt fra “Rundetårn” over hele Agatdalen, Querssut-jægerdal og Store Pyramidedal – – Ved hjælp af 10 billeder lykkedes det mig at få et panorama over det hele.
Abila skulle vise vej ned til Saphitesnæsen; men i løbet af 0,0 var han som sunket i jorden. Vi to forsigtige mennesker kravlede forsigtigt ned af den frostne nordvendte skråning og styrede mod det sted Bugge mente at kunne huske, Scaphitesnæsen var. Vi kom selvfølgelig for langt mod Vest, standsede til sidst ved kløften inden den døde bræ. Vandrede så igen mod øst langs Turritella-elven, indtil vi støder på næsen og Abila, der havde fundet flere fine Scaphiter.
Der var ikke meget vand i Turritella-elven.
Bugge og Abila havde hver et par overtræksstøvler med, som vi alle skulle nyde godt af. Men dum-stædig og selvklog, som jeg nu en gang er, ville jeg med djævlens vold og magt gå over i gummistøvler. Abila fandt et sted med relativt lavt vand, selvfølgelig kom jeg ude midt i det hele til at træde ned et sted, hvor der var dybt og strømmen ret stærk, resultatet 2 våde sokker.
Abila ilede mig til hjælp, inden jeg satte mig ned, og med ham om halsen steg jeg så i land på den anden bred til tonerne af “Clementine” som jeg trods vandgangen ikke var holdt op med at nynne.
Det må have været et komisk syn; men den slags situationer har Bugge slet ikke sans for at fotografere. Derimod var han straks i stand til at hale et par lange, tykke sokker op af sin rygsæk og beordre mig i dem.
Så stod vi nedenfor det imponerende profil, hvis nederste del desværre for tiden er lidt tilskredet. Fandt frem til stedet med de nedfaldne sandstensblokke fra de to horisonter med Gilbertina i. Derpå gik Abila i gang med at tænde bål for at lave the, og vi sad der i varmt solskin med lidt træk gennem kløften.
For Gud, hvor jeg nød dette rolige hamrearbejde oven på de kolde dage i Ny-Østers-Ammonit-lokalitetet.
Solen forsvandt fra kløften præcis 17:58. Kulden kom, og samtidigt blev det svært at se de små fossiler.
Klokken 19 brød vi op med vores i alt 27 Gilbertinaer.
Da vi kom hjem var Ib, Sachi og Rosenkrantz vendt hjem, og vi kom tids nok til at få en kop kaffe med. Andersen havde lavet en dejlig suppe. 2. ret var det sidste af blåbærgrøden.
Vi skal jo spare på kartoflerne, de er ved at slippe op for os.
Bugge gik tidligt i seng. Rosenkrantz, Kristian Skou og Ib gerådede i en voldsom diskussion, om folks evne til at lære sprog virkelig aftog med alderen og om sprogs korrekthed osv osv ; så jeg trak mig tilbage kl: 23.
Aufarssuag-tågen er rullet herind, den formindsker udstrålingen, så natten er ikke så kold som de 3-4 sidste.
