Det havde regnet i nat; men på bunden af min sovepose, havde jeg intet hørt; så det var mærkeligt at vågne op om morgenen til en våd teltdug, samt en ditto køjesæk, der havde lænet sig mod teltdugen et sted.
Det dryppede lidt om formiddagen – – der var faldet et tyndt lag sne ned til ca. 200 meter, størstedelen var smeltet bort siden. Vi puslede hovedsageligt indendørs om formiddagen. Bugge og Jeg kom ind på folks evne eller mangel på evne til at beskæftige sig i deres fritid, samt problemet med de gamle, der sygner hen ved ikke at have noget at tage sig til. Vi var langt fra enige på mange punkter; men undtagelsesvis var vi nogenlunde jævnbyrdige.
Koch ankom ved 14-tiden med en masse irregulære trækasser af sære former, samt nogle skruer der var for tynde, og nogle piberensere, som Bugge syntes var for dyre, og nogle cerutter der var for små. Kristian Skou har røget alle sine cerutter inde i Agatdalen, så han er på “cigardiæt” og ryger således med smerte i blikket lutter store kanonslag.
Der var mindsanten også en postsæk, den var mager, ikke desto mindre var der hele 3 breve til undertegnede. Ét fra far og mor med et udklip fra Information – – En højtravende skildring af “de luftbårne geologer” samt et møde inde i en lejr med Oscar og Kraul. Brevet var afsendt den 6/8; men før meddelelsen om helicopterulykken nåede frem i radioen om aftenen – – og så var der 2 fra Jørgen.
“Koch” sejlede ud og lagde sig under Niaqornarssuk. Skou blev ved med at kløve sin kæmpestamme, der mærkeligt nok led af rodfordærver kun i toppen!!!
Nu er violintræet pakket ned i nogle af de irregulære kasser, og desuden ligger der en stor stabel brænde, som Niaqornatterne skal have med sig hjem.
Bugge og jeg pakkede (også i de irregulære kasser) den proviant vi skal have med til Egedesminde.
Til aftensmad fik vi havkat for 3. gang, de smager stadig godt og har nyhedens interesse.
Efter det blev Johausi med brev til Nielsen sendt ud på Niaqornassuk, hvorfra han kunne praje “Koch”. Skibet kom over klokken 21 og blev lastet, så det kan starte mod Qutdligssat i morgen tidligt klokken 04:00.
Jeg tror, at Niaqornatterne er ved at lide af hjemve. Abila ser meget, meget træt og gammel ud – – Andrasi er meget tavs, lidt tvær næsten og færdes en del for sig selv på småture. Sachi er også endnu mere tavs end til daglig.
Den eneste hvis humør synes uforandret godt – – er Johausi; men han er jo også ungkarl og fri som fuglen.
