Op klokken 8 (det norsk-østrigske doktorpar overfor Tove Birkelunds værelse havde holdt os vågne nogen tid ved at have snak og drinks med gæster).
Strålende solskin, men noget kølig vind. For en gangs skyld kunne man klart se bjergene omkring os samt bjergene på Traill Ø.
Inden frokost gik Richard, Tove og jeg op på ryggen Nord-Øst for stationen. Botaniserede undervejs. En lille kjove sad på en sten. Richard tog en del billeder af den, og det lykkedes for ham at komme ind på 3 meters afstand før den fløj. Senere fotograferede han et par meget forelskede ravne, der sad og pillede småsten op og gav hinanden. En kortnæbbet gås lå på en rede på en klippehylde. Den blev kun opdaget ved at hannen fløj bort og landede på det lave område, hvor han løb rundt og skældte ud, mens hunnen blev uforstyrret på reden.
Det var begyndt at blive lidt mere overskyet og tåget, så udsigten var ikke så god. Nåede tilbage til det sædvanlige store kolde bord.
Mellem frokost og eftermiddagskaffe fuldendte vi de breve, vi havde i gang for at den maskine, der skulle komme kunne få dem med (har ikke fattet hele historien om den maskine, det er tilsyneladende stationens, den opholder sig for tiden et andet sted og den skal via os til Scoresbysund, hvor den skal samle en mand med et 3-dobbelt kæbebrud op, som lægerne ikke kan sætte sammen og flyve ham til Island, hvorfra han så med en anden maskine skal videre til Danmark).
Efter kaffen købte vi frimærker hos stationslederen — han fandt sig meget tålmodigt i vores evige vælgen af et par stykker af hver værdi.
Richard har ført en liste over de fugle, vi så. Her er planterne vi bestemte: Dryas octopetela, Potentilla sp., Saxifraga oppositifolia, Draba glabella, Salix arctica + Salix div. ssp., Polygonum viviparum, Melandrium affine, Silene acaulis (ikke i blomst endnu), Arctostaphylos alpina (bjerg-melbærris), Cassiope tetragona, Rhododendron lapponicum, Vaccinium uliginosum microphyllum, Pedicularis hirsuta, P. flammea, (Arnica alpina blev fundet af Tove i går), Pyrola grandiflora (ikke i blomst endnu) ingen græsser eller siv blev prøvet bestemt. Mange forskellige mosser og larver fandtes.
Efter aftenkaffe kørte stationslederen os op i minebyen i den røde Land Rover. Det var begyndt at blive noget koldt og tåget. Minebyen ligger inde i land ca 14 kilometer Nord-Vest for stationen. Det var helt en køretur derop, nogle af stederne var vejene forvandlet til flod og det var en hel kunst at køre igennem dem, de andre var helt imponeret over hvad en Land-Rover kunne!
Standsede undervejs ved en dyb canyon med et vandfald i, der var forholdsvis friske moskusoksespor og ekskrementer.
Af nye planter set her var: Arnica alpina i fuld flor, Saxifraga nivalis og Lycopodium (Diphasium) alpine.
Standsede så i ret tyk tåge ved den nederste mines tillukkede udgang. Her stod datoerne for minens åbning. 13-8-1952 og lukning 26-8-1963 (korrekt husket??). Nedenfor en skråning oversået med tomme olietønder, træ og glas og maskindele, og helt nede i et hul lå klyngen af træhuse, der udgjorde minebyen og nu forvitrede og ikke blev holdt ved lige med solignum etc.
Hele stemningen med losseplads, tåge og forladthed omkring midnat mindede i den grad Richard, Tove og jeg om de forladte minebyer i The Rocky Mountains.
Vi kom på en lang klatretur op gennem små lavvandsbække og flydejord til den øverste skaktindgang, hvor der fandtes nogle spredte skærver vi kunne tage mineraler ud af.
Tågen blev tykkere og Richard og jeg, der var i tennissko fik ret kølige fødder.
Hjemme klokken 1 om morgenen. Nær stationen standsede vi et sted hvor lederen ønskede at inspisere en primitiv dæmning, der skulle hindre floden i at løbe ud over landingsbanen om foråret. Her blev en lille kjove jaget på flugt af en stenvender, der bagefter sad på en stor sten og skældte Richard og jeg ud. Har aldrig før set denne lille, farvestrålende vadefugl så tæt på.
Mestersvig blymine
1 thought on “Gennem floder med en Land Rover for at besøge en forladt mine – Grønland 1970”