Min far rejste meget i forbindelse med sit arbejde hos Funki, hvor han havde ansvaret for salg og markedsføring.
Min mor og jeg tog ofte med som passagerer når han skulle promovere Funkis produkter, i både ind- og udland.
I begyndelsen var det primært i de Skandinaviske lande vi rejste, men efter krigen havde de allieredes utrættelige bombetogter efterladt store dele af landbruget i de tysk besatte områder i ruiner.
I forbindelse med genopbygningen af den civile industri gav bl.a. Marshall hjælpen et finansielt boost, hvilket åbnede op for muligheden for at udvidde markedet i landende syd for grænsen, i stedet for “blot” de Nordiske lande.
Turene i Skandinavien tog os gennem både Norge, Sverige og Finland, længe før vejnettet blev belagt med asfalt, og grusvejene gennem bjergene var oftest kun et enkelt spor.
Min mor ville ikke spise på de fleste af de lokale spisesteder, da hun først skulle ud i køkkenet, og synes der var for beskidt.
Derfor var de fleste af vores måltider i naturen ved vores bil, hvor min far havde indrettet et simpelt feltkøkken i bagagerummet.
2 thoughts on “Rejser i 1940’ernes Skandinavien”