Vågen til radioen 7:30. Finn Surlyk svarede ikke, Eckart Håkansson havde mistet en kop og bad om at få en erstatning, når helikopteren i dag kom med forsyninger (det lader til at de er blevet sat ud i felten uden extra forsyninger fra Scoresbysund) så der var en lang palaver mellem Hinsteiner, der stadig har sin radio basis hos lægen i Scoresbysund, og Mestersvig om hvilke hold, der nu skulle flyttes.
Kenneth Brooks er omsider ude i Kangerlussuaq området. Kap Tobin og Gurreholm deltog også i samtalen.
Efter morgenmaden startede Richard Bromley over Gåseelv for at bestige bjerget overfor, samt se ned i Primulaelv.
Jeg gik ned for at se ham komme vel over den ret vandfyldte elv, så tilbage for at vaske en meget fedtet opvask op, derpå tage resten af provianten fra, som vi har brug for på opflods-lejren.
Pakkede rygsækken, der nåede en sådan vægt at jeg knap kunne løfte den fra jorden.
Startede klokken 13:15 samtidigt med, at jeg så Richard som en silhuet på “Bjerg 2”.
Som set oppe fra Plateauet med Koch Fjeld Form, i Tirsdags så var dalsiden fuld af rindende og stående vand det klukkede og rislede alle vegne og der var fuldt af bløde, mossede tuer, som man sank dybt ned i og vandet gik ret højt op ad mine armystøvler, som jeg heldigvis havde smurt godt ind om morgenen.
Der var fuldt af Moskusokser så langt øjet rakte. Den første, jeg styrede løs på, var en ensom tyr, da den holdt op med at æde og stod og gloede på mig, tog Jeg den forholdsregel at tage en raket frem i fald bæstet ville angribe (Richard havde pistolen, der var i min rygsæk før, og jeg havde ikke taget den anden på grund af den vægt den repræsenterede).
Tyren gjorde imidlertid om og flygtede, undervejs slog den følge med et par, der også flygtede. Den efterlod en stor del af sin vinterfrakke, som jeg samlede op og senere deponerede på en stor sten ved et flodleje. Den eneste hvileplads jeg havde undervejs, idet jeg ikke turde tage rygsækken af, af frygt for at jeg ikke i anden omgang var i stand til at løfte den fra jorden.
Var nødt til at kravle højere op på dalsiden for at undgå de fleste af snefanerne og deres silende vand. Her var der i nogle små kløfter piletræer, der nåede næsten til knæene!! Et ældre moskusokse-par kom ned fra en sidedal og gik parallelt med mig ca. 100 meter borte og var ikke særlig sky.
4 med en kalv fra i år lå på en snefane, de stod op og stirrede på mig, stående i en lang række (har aldrig set dem danne karré imod os, de står altid på linie) imedens benyttede kalven sig af lejligheden til at få en drink hos moderen.
I modsætning til ude ved lejren, hvor præstekraverne dominerer, er det almindelig ryle man møder hele tiden og man hører deres meget karakteristiske “elektroniske fløjt” som Richard kalder det. Også de leger “døende” og antager de mest utrolige attituder for at lokke én bort fra redearealet.
Fandt adskillige skeletter undervejs, men der var ingen bedre tyrekranier end dem Richard allerede har samlet.
Ved 16:30 tiden nåede jeg 3/4 af vejen til den nye lejrplads en flod, der var svær at krydse og jeg var desuden bange for at tiden skulle løbe fra mig, så jeg byggede et depot af sten, lagde provianten i og en plastiksæk og en orange mærkeklud på toppen. Vandrede så hjem igen, nogenlunde af den rute jeg drog ud.
Mødte et af de tidligere moskusoksepar, der flygtede igen. Den ensomme tyr flygtede denne gang til de 8 med de tre små kalve, og de løb alle en kort strækning.
Sneg mig ind på et par, der lå og snorkede. Koen kom først op og kiggede på mig, hun var meget smuk, idet hun faktisk havde afkastet det meste af vinterpelsen og fremtrådte næsten sort. Tyren kom først senere på benene og stod og stirrede. Jeg tog raketten i hånden og gik ind på ca. 50 meter og stod stille. Det fik koen til at tage et skridt frem og stirre opmærksomt på mig, men så skubbede tyren hende om på den anden side af sig, udstødte et imponerende snøft og så galoperede de begge et stykke op ad skråningen.
Gruppen på snefanen sov dybt. Kun den lille kalv vågnede op og iagttog mig medens jeg gik forbi. Nåede hjem til lejren via thebækken, hvor jeg på udturen havde stillet spanden og det krus vi fandt i går nær floden (sjovt nok et krus af samme form og mærke som dem vi har). Lod en smuk rentak, jeg havde fundet ligge her, fyldte spanden og nåede lejren med den, moskus ulden og en Primula stricta.
Ingen Richard i syne ovre på den anden bred. Klokken var 19 og han havde i sinde at komme hjem til radiotiden 19:30.
Satte vand over til the og åbnede for radioen. Kun Håkansson kaldte først og sagde tak for proviantpakken. Så kaldte Mestersvig Tove Birkelund, fordi de havde en besked om postaflevering til hende, men hun svarede ikke. Håkansson kaldte igen og sagde, at der var ingen kop i pakken fra Scoresbysund! Da de spurgte om der var flere G.G.U. grupper der ønskede at komme ind, så jeg ud, og så til min lettelse omsider Richard gå mod floden, så jeg svarede dem at alt var vel.
Gik ned for at møde Richard, vandet var steget stærkt i dagens løb, så han havde noget besvær med at komme over. Et held, at jeg havde haft åndsnærværelse nok til at samle et par drivtømmerstokke op i går til at bruge som støtte ved vadningen. Ellers var han ikke kommet over i god behold. Han havde været vidt omkring, han havde sågar været oppe på Zackenberg, der svarer til sit navn, idet den har Koch Fjeld sandsten på toppen som en hel række Utah-monumenter!
Ingen Surlyk på radioen, så vi kunne have sparet os at galopere hjem så hårdt.
Udvekslede dagens erfaringer over the, aftensmad og cacaowhiskey. Smagte vor næstsidste cigar, de smagte af hø, men havde den ønskede virkning på myggene. Hele dagen har myggene været en plage. Solen har skinnet fra en skyfri himmel, og det har været dejlig varmt.
I seng klokken 24:30
Moskusokser:
I deltaet 2 ensomme tyre, på sydbredden et par. Oppe i dalen 1 ensom tyr, 2 par, 4 med en kalv, tre på sneen, de 8 voksne med 3 små kalve fra i år (set før), på den anden side 3, længere oppe i dalen andre flokke.
