Vi tog toget klokken 0:28 og ankom til instituttet samtidigt med den første regn efter næsten 4 ugers tørke. Det regnede næsten hele natten medens vi tilbragte det meste af tiden med at skære luftbilled-forstørrelserne i passende stykker til at sætte i kortmapper.
Tove Birkelund havde efterladt et brev, der sagde at maskinen først gik klokken 7, så de ville først komme og hente os kl. 5:30.
Claus kom også derind. Han havde foretrukket at blive oppe og bumle i stedet for at gå i seng.
Tove + Sven + drengene kom og samlede os op. Ude i lufthavnen, hvor de andre (Surlyk, Jens Bruun Petersen, Eckart Håkansson, Claus og Toves assistent Peter Willumsen) var ankommet, opdagede Tove at hun havde glemt sin skrivemaskine på instituttet og Sven og drengene kørte efter den med sædvanlig fart. Imedens så vi andre vores flyvekammerater – mest østrigske ingeniører og geologer med speciale i malmeftersøgning – alle til Nord-Mine A/S ankomme i fuld bjergbestigningsudstyr, der var 3 midaldrende kvinder imellem.
Kom op i afgangshallen, hvor vi så fik at vide at på grund af lastningen af maskinen ville vi ikke afgå før kl. 8. Den var 8:45 før vi startede, med en Sterling Airways DC-6B.
Vi var 45 passagerer, der var plads til 75 men resten af sæderne + pantryet var taget ud, så der kunne være last i stedet (bl.a. to aluminiumsbåde). Richard og jeg sad ved siden af en ældre østrigsk kvinde.
Så Norge nær Stavanger og noget nordpå i sol gennem skyerne. Kom helt til at længes efter en tur derop. Senere havde vi kun skyer under os og kunne intet se.
Vi fik at vide at vi måske blev nødt til at gå ned i Keflavik på Island, fordi vejret i Mestersvig var dårligt.
Fortsatte, kun afbrudt af de latterlige flymåltider. Nogle af østrigerne nede bag i flyet blev temmelig fulde af øl og brølede sange og spillede på mundharmonika.
Richard og jeg havde Kenneth Brooks foran os og han talte som sædvanligt uafbrudt på Engelsk. Dels med sin assistent (en polytekniker) + en Nord-Mine mand.
Da vi fløj ned gennem skylaget nærmede vi os Mestersvig fra havsiden, så det endnu frostne hav med masser af lavt nærmest sort land med masser af sne og regn!
Landede let på jordbanen og rullede op til stationens spredte barakker. Klokken var da 14 Greenwich.
Kom straks ind i kantinebygningen og fik smørrebrød og kaffe.
Så ned i en anden barak og hjælpe til med at losse gods af lastbilen der kørte i rutefart fra maskinen.
Vi fik vore ting samlet over i et hjørne. Det var helt svært for Richard og jeg at finde vore rygsække. Det viste sig at Nordmine-folkene også havde fået Fjeldræv-rygsække.
Tove, Richard og jeg fik enkeltværelser(Seng, sengetøj, håndklæde, arbejdsbord m. lænestol, skab med bøjler!!!) i en barak kaldet Olympos (alle barakker har fine navneskilte som (Millionæren, Valhal, Grand, Blåtårn, Rødun og Lortely). De andre bor lidt mindre centralt i fleremandsrum. Olympos har en stor olieovn ude i korridoren og der er radiatorer, der ikke fungerer i øjeblikket. I en anden bygning er der lokum’er og vaskerum.
Regn og sne i bjergene. Den dejlige lyd af slædehundes ulve-agtige hylen. Hannerne er lænkede ved hver deres træplade til at side på i al solen. Hunnerne går løse omkring, en af dem har 4 små hvalpe i den mest charmerende alder.
Middag klokken 18, der efter sidder vi geologer sammen om to sammenflyttede borde, der kan rumme os alle 8. Snakken går over en flaske portvin af Toves.
Over lokalet flyder brudstykker af samtaler på dansk, norsk, østrigsk og diverse accenter.
Efter aftenkaffen klokken 20:30 går vi i seng. Stadig regn og pløre klokken 21.
Fugle: Ubestemt måge, lille kjove, snespurv & ryle.
Mestersvig Landingsbane
