Richard og jeg står op klokken 8:30. Vi tager rundt til Pasadenas brugtvogns forhandlere for at se på deres udvalg. Der er en masse ældre autocampere, og GMC pickup’s til meget høje priser.
Vi leder videre, og falder over en International Harvester Scout 80, fra 1965 i byen Rosemead. Vi tager en prøvetur i den, og synes at der er nogle ting, blandt andet bremserne, der trænger til lidt opmærksomhed. Sælgeren lover at udbedre disse inden salg.
Vi vil tænke lidt over det, og tager tilbage til Pasadena, hvor vi spiser en pragtfuld frokost på “The Tahitian“.
Herefter tager jeg til instituttet, hvor jeg arbejder koncentreret frem til klokken 20:00.
1 thought on “Vi ser på brugte biler i Californien – 1968”